Catherinas blog

Når der serveres aftensmad i vores lille hjem skal der findes et tv-program som både børn og voksne gider at se og valget har ofte faldet på programmet Luxusfælden hvor en familie i økonomiske problemer får hjælp til at komme på benene igen.

I dag var ingen undtagelse og vores middag blev indtaget i selskab med Tine og Kenneth fra Sønderjylland og Luxusfældens eksperter.

Som en ekstra lille godbid højner TV3 underholdningsværdien i programmet ved at indlede en af reklamepauserne med en sms-konkurrence. Her har andre økonomisk trængte tv-seere mulighed for at vinde gavekort på 2500 kr. til REMA1000 hvis man kan svare rigtigt på dagens spørgsmål.

Som det foreskrives i loven skal omkostningerne ved deltagelse i sms-konkurrencer oplyses og det er her det fornuftstridige toner frem på skærmen, for prisen for at deltage i ”Luxusfældens” sms-konkurrence er nemlig 8 kr. pr. sms!!!

Det er da paradoksalt at et program hvis fornemste opgave er at anspore folk til fornuftig forbrug på samme tid ribber sine seere – der måske også hakker i det – med dyre sms’er ved at lokke med gavekort til en fødevarebutik.

Gad vide hvad rådet vil være fra Luxusfældens eksperter til familien med overforbrug af sms’er i forbindelse med programmets egen sms-konkurrence?

For nogen dage siden fik nogen af byens busser sort/hvid-ternede flag i vimplerne på taget.

Hvorfor? Har mange tænkt – inkl. mig selv.

Og svaret skulle jo være til at finde rimeligt hurtigt for det letteste at gøre er jo, at finde svaret på internettet. En løsning jeg så ikke lige havde i tankerne da jeg igen befandt mig foran en computer.

I dag da jeg kørte hjem med Celine og hendes veninde Luna – den tidligere omtalte kirkekorsanger – fik børnene øje på flagene på toppen af busserne og stillede samme spørgsmål: HVORFOR? Og i dag lykkedes det mig så, at huske at tjekke det på internettet. Jeg gik ind på Movias hjemmeside som skriver at flagene er del af noget så kedeligt som en kampagne for S-busserne, som løber de næste 4 uger.

Og jeg der ellers var så sten-sikker på at flagene, som man jo ellers mest forbinder med racerløb, havde noget med bussernes kørsel at gøre!

Jeg har haft en skøn dag i dag – jeg har nemlig shoppet!

I fødselsdagsgave fik jeg et gavekort til Vero Moda og det besluttede jeg mig for, skulle gå til cowboybukser som jeg var kommet i underskud af, efter et par af mine yndlingsbukser gik i stykker et meget dumt sted. Lad os bare sige, at havde det været mandebukser ville manden der bar dem kunne have tisset UDEN at åbne lynlåsen. De var simpelthen blevet møre i stoffet.

Nogen kunne måske nok finde på gøre grin på min bekostning og påstå at det kunne have noget med min krops volumen at gøre. Men den påstand kan jeg på det pureste afvise. Jeg var der nemlig selv og så hvordan bukserne valgte at gå fra hinanden – og ikke engang i syningen – da jeg skulle trække dem på!!!

Men tilbage til dagens indkøb! Jeg fik 3 nye par cowboybukser med mig i posen, og for dem skulle jeg kun slippe 500 kr.! Og så er der endda stadig penge på gavekortet, så mon ikke også jeg får lidt til overkroppen en anden dag!

Nyd resterne af denne skønne solskinsdag – gid i morgen må blive lige så skøn.

Jeg var så heldig at blive inviteret med til Danish Travel Award som løb af stabelen torsdag aften. Danish Travel Award er en årlig event i den danske rejsebranche hvor der uddeles priser fordelt på i år 22 kategorier – Bedste turoperatør, bedste krydstogtsrederi, bedste flyselskab, bedste hotel osv. osv. Kort sagt den danske rejsebranches Oscar-uddeling!

Jeg er jo ellers ikke del af branchen længere efter jeg forlod Take Off/Stand By, men er da stadig lidt ”ven af huset”. Det var super skønt igen at møde flere af mine gamle kollegaer og høre at de alle har det godt. Jeg kunne virkelig mærke at jeg havde savnet dem – og heldigvis (for mig) blev der ikke lagt skjul på at den følelse var gengældt.

Jeg fik naturligvis også talt lidt med andre fra branchen – både nogen jeg kender og andre jeg ikke kender. Blandt andet talte jeg med en unavngiven herre fra Den græske Ambassade. Vi fik os en god snak om vind og vejr i Grækenland og vi fik da også lige rundet den græske krise m.m. Jeg holdte mig i skindet og fortalte ham ikke at jeg hellere rejser til Tyrkiet som vel nok er Grækenlands ærkefjende nr. 1.

Han inviterede mig til, at svinge forbi hans kontor en dag til en lille snak om Grækenland osv. Hyggeligt med sådan en invitation, for er der nogen der kan give gode råd om hvad man skal se i Grækenland så må det være en mand som ham.

Jeg har to gange tidligere deltaget i Danish Travel Award, men jeg synes faktisk at aftenens arrangement var et par trin bedre end tidligere. Det virkede en tand mere professionelt selvom der bestemt ikke har været noget galt med de tidligere arrangementerne heller.

Det var en god og underholdende aften med Jes Dorph-Petersen, i sit aller bedste humør som konferencier. Han nåede da også lige at lade en 10-20 bemærkninger falde om Johannes Langkilde – en spøg som egentligt er startet for 3½ år siden da Take Off, der var min daværende arbejdsplads, fyldte 50 år. Ved fødselsdagsfesten var Jes Dorph-Petersen også konferencier, og hans gode ven – og min skønne kollega – Henrik havde plantet informationen hos Jes om at jeg synes at Johannes Langkilde er lækker så det brugte Jes selvfølgelig som en del af underholdningen. ”Spøgen” har lige siden svirret i luften og Henrik har da også fået taget et billede af ham selv og Johannes som hænger på mit køleskab.

Efter prisuddelingen blev der serveret sushi som jeg smagte for første gang. Jeg har været sådan lidt tilbageholdende med at prøve sushi da jeg ikke er den store fiskespiser, selvom jeg må indrømme jeg har været nysgerrig for at prøve. Men jeg blev faktisk glædeligt overrasket – det smagte godt! Måske var det også lidt held at de lige havde valgt at servere sushi med den slags fisk jeg KAN lide som f.eks. laks og røget hellefisk. Hvad også overraskede mig var hvor meget sådanne små roulader faktisk mætter – jeg var drøn-sulten da jeg gik til buffeten og alligevel var det en beskeden mængde jeg kunne fortære. Men det er bestemt ikke sidste gang jeg har spist sushi.

To timer af min eftermiddag er i dag gået med vaskepulversnak – jeg har nemlig endnu engang været med i en fokusgruppe som det så flot hedder – det som på godt gammel dansk vel hedder et forbrugerpanel.

I dag skulle vi altså tale om et endnu ikke lanceret vaskemiddel der skal adskille sig fra eksisterende ved i højere grad at være baseret på planteekstrakter og mindre kemi. Producenten ville kende vores holdning til et sådan nyt produkt og vi skulle samtidig kommentere på 4 forskellige udkast til salgstekst.

Til at runde arrangementet af blev vi bedt om at kategorisere 5 eksisterende vaskemiddelmærker i den orden de ”rangerer” efter vores opfattelse. Et af vaskemidlerne var ECOVER – et ret så dyrt mærke der i den grad slår på at være økologisk og god for naturen inkl. os mennesker. De har endda et flot slogan til at understrege deres pointe: powered by nature!

Og her var det så jeg blev overrasket stort: Tænk dig – ECOVER har ikke et eneste forbrugermærke så som Svanemærket, Astma- og Allergiforbundet eller lign. Det synes jeg da sætter deres troværdighed i et lidt andet  lys. Der røg det sidste argument for at købe det mærke.

Men det er nu meget sjovt at deltage i fokusgruppe og slet ikke dårligt at blive belønnet med 4 biobilletter og 2 guf-billetter for at sidde i 2 timer og sige sin mening! Og samtidig bliver man forkælet til den helt store medalje med mad, drikke og guf – det er da slet ikke nogen dårlig fritidsbeskæftigelse!!!

I efterhånden ret lang tid – ja vi er faktisk ovre i at tale år – har jeg levet med et rullegardin til skråvinduet i mit soveværelse, der har været i stykker.

Gardinet var gået løs fra bund-”pinden” (ved ikke lige hvad sådan en hedder) så den nederste del af gardinet hang og det sluttede heller ikke helt til i siderne længere.

Det havde lykkedes mig at få det arrangeret således at gardinet sad i spænd på en måde hvor det næsten var trukket helt ned. Men det betød altså også at gardinet ikke kunne trækkes op igen.

Den kreative løsning havde dog en lille skærmende effekt på lyset. Desværre også om dagen!

I lørdags fik jeg så et nyt rullegardin i fødselsdagsgave af min søster og svoger. Gardinet blev hurtigt monteret og I kan slet ikke forestille jer hvilken dejlig fornemmelse det er at have et rullegardin der virker igen.

Og hvad der næsten har overrasket mig mest, er glæden ved at se mit soveværelse i sollys igen! Det er en skøn fornemmelse.

En stor tak til Charlotte og Thomas for en fødselsdagsgave der spreder glæde flere gange om dagen. En umiddelbart lille ting der spreder stor glæde.

For anden søndag i træk har jeg tilbragt min formiddag i kirke! Hvis ikke man kendte mig bedre kunne man måske tro at jeg var gået hen og blevet religiøs!

Denne gang var jeg i Sankt Johannes Kirke ved Sankt Hans Torv på Nørrebro. Jeg var taget derhen sammen med Celine for, at høre hendes klassekammerat og bedste veninde Luna synge i kirkekoret i anledningen af høstgudstjenesten.

Det var et stærkt amputeret børnekor hvor kun 50% af børnekorsangerne var dukket op – hvilket betyder at der var 2 børn i dagens børnekor! Før sommerferien bestod børnekoret af væsentligt flere børn og unge, men af ukendte årsager har mange valgt at trække sig, så der nu kun er 4 børn tilbage. Og vores søde Luna-pige klarede det så fint!

De to fra børnekoret sang sammen med voksenkoret og selvom kirkemusik og salmer ikke ligefrem er at finde i min IPod og CD-samling så var det faktisk en overraskende god oplevelse – og det var ikke kun pga. Lunas deltagelse. Koret og organisten er knald dygtige og har en stil der gjorde salmerne friske og dejlige at høre på. Salmevalget var godt og livsbekræftende og ikke mindst – mere moderne!

Også præsten – som i øvrigt lignede julemanden, dog i andet ”kostume” – var interessant i hans måde videregive sit budskab. Han var berettende og virkede på ingen måde missionerende og kedelig som mange andre. Således lykkedes det ham faktisk også at fange min opmærksomhed.

Selvom at Sankt Johannes Kirke ligger lige uden for det fritidshjem Celine og hendes klassekammerater går på og jeg derfor befinder mig på kirkens grund så godt som hver dag, så har jeg aldrig før været inde i kirken før i dag. Kirkens ydre er smuk som den ligger der på det åbne og grønne areal ved Sankt Hans Torv, men den er endnu smukkere indeni. Den har de  kønneste lyseblå hvælvede lofter og smukke vinduesmosaikker. Og så var kirken rar at befinde sig i – der herskede en afslappet stemning og børnene blev opfordret til at tegne en tegning til præsten.

Så jeg må sige, at de sgu kan noget i Sankt Johannes Kirke som andre kunne lære noget af. Dagens kirkebesøg var en skøn og berigende oplevelse der var helt bestemt var værd at bruge sin søndag formiddag på.

Klik for at abonnere på denne blog og modtag en e-mail når der er nye blogindlæg.

Slut dig til 1, der følger denne blog

Besøg på bloggen

  • 4,552 hits

Blog arkiv